Pensionister kan få ekstra støtte til regningen: Se her, hvor mange tusinde kroner du kan få

Emil Martesen

1 uge siden

|

11/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Se her, hvor mange tusinde kroner du kan få.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prisstigninger har i de seneste år mærket danskernes budgetter, men særligt pensionisterne, der ofte lever på en fast og begrænset indkomst, har fået varmeregningen at føle.

Mange ældre ser nu mod varmetillægget som en hjælp til at få økonomien til at hænge bedre sammen, og mulighederne for tilskud kan være en kærkommen håndsrækning, særligt for dem med de laveste indkomster.

Varmetillægget retter sig mod pensionister, både folkepensionister og førtidspensionister, der blev tilkendt pension før 2003, og som har en personlig tillægsprocent over nul.

Beløbets størrelse afhænger af flere faktorer, herunder om man lever alene eller sammen med en partner.

Det skriver Faglig Seniorer.

Ifølge reglerne skal en enlig pensionist selv dække de første 5.800 kroner af varmeudgifterne om året, mens grænsen for par er 8.700 kroner.

Ud over disse grundbeløb kan tillægget dække en andel af yderligere udgifter – dog med en maksimumgrænse på 28.500 kroner for enlige og tilsvarende for par.

Velfærds- og seniorchef hos PFA, Jesper Brask Fischer, lægger ikke skjul på, at varmetillægget er tilpasset pensionisters varierende behov.

Han forklarer i samme ombæring, at tilskuddet er tiltænkt dem, der har høje varmeudgifter, og at det giver fleksibilitet, så økonomisk sårbare pensionister kan holde sig varme uden at frygte en voldsom regning. Beløbet udbetales sammen med pensionen, og er skattefrit.

Varmetillægget tager også hensyn til opvarmningsformen.

Fjernvarmekunder får dækket 90 procent af udgiften, da 10 procent anses som drift- og vedligeholdelsesomkostninger, mens brugere af elvarme eller gas har fradrag i varmeregningen afhængigt af deres årlige forbrug. For dem, der får boligydelse, justeres tillægget i forhold til denne ydelse.

For mange pensionister kan varmetillægget være en stor lettelse i budgettet, og tilskuddet kan udgøre en forskel, der hjælper dem igennem vinteren uden at gå på kompromis med komforten.

Det er derfor værd for pensionister at undersøge, hvor meget de kan få i tilskud og søge det, så regningen på varmen ikke ender som en kold oplevelse i årets kolde måneder.