Det er særligt de statsdrevne flygtningelandsbyer og asylansøgernes mulighed for at arbejde ude i det danske samfund, der er de centrale knaster for at få udlændingeaftalen på plads.
For selvom regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative er nået langt i forhandlingerne, er der stadig nogle centrale punkter, de skal blive enige om.
Det understreger blandt andet Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.
- Vi håber, at vi kan blive enige med de andre partier, men vi skal også tro på aftalen. Derfor hæfter vi os særligt ved de her flygtningelandsbyer, som vi og Socialdemokraterne har talt varmt for, siger Peter Skaarup.
Dog lader der til fortsat at være uenighed om, hvordan disse flygtningelandsbyer skal forvaltes.
Spørger man Simon Emil Ammitzbøll, udlændingeordfører i Liberal Alliance, er det et afgørende punkt for hans parti, at asylansøgerne kan arbejde på almindelige vilkår.
- Det er stadig vores holdning, at det er fornuftigt, at flygtningene kan arbejde uden for centrene. Vi mener, at flest mulige skal kunne bidrage til det danske samfund frem for at være en belastning, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Trods uenighederne om flygtningenes bolig- og arbejdsforhold, er der bred enighed om, at en aftale er rundt om hjørnet. Det mener Naser Khader, De Konservatives udlændingeordfører.
- Jeg synes ikke, vi er så langt fra hinanden. Vi er tæt på en aftale, siger han.
Det på trods af, at der siden sidste forhandlingsmøde tirsdag har været diskussion om, hvorvidt stramningen af familiesammenføring fra et til tre år vil være et brud på menneskerettighedskonventionen.
Ifølge Naser Khader har debatten om et eventuelt konventionsbrud ikke stået i vejen for, at partierne nærmer sig en aftale.
- Vi har fået at vide, at det ikke er i direkte strid med konventionerne, men der kan dukke sager op, hvor det kan blive udfordret, siger Naser Khader om forslaget til stramning af reglerne for familiesammenføring.
/ritzau/
