Jo tidligere man giver den rigtige hjælp til de børn, der har allermest behov for det, jo større mulighed er der for at støtte barnet til at blive livsduelig og få en ungdomsuddannelse.
Sådan lyder det fra Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening, Bupl.
Hun kommenterer en ny rapport, der ifølge Politiken viser, at en lang række kommuner har flere udsatte børn end landsgennemsnittet og samtidig en normering i daginstitutionerne, der ligger under gennemsnittet.
- Jeg synes, at det er bekymrende, hvis postnummeret skal bestemme, hvilke chancer et barn har, siger hun og argumenterer for, at en tidlig indsats er afgørende for, hvordan barnet vil klare sig.
- Det handler om at lære barnet, hvordan man indgår i forpligtende fællesskaber, det handler om at give ekstra omsorg, det handler om, at man hjælper med sprog, fordi det er vigtigt, at barnet får et godt sprog for at kunne klare sig senere hen, siger hun.
Elisa Bergmann mener, at regeringen bør afsætte midler, som målrettet skal støtte de kommuner eller områder, hvor "de største sorte huller er".
- Det kan gøres gennem en satspulje eller via finansloven, hvor man øremærker midler til de kommuner eller områder, der har allermest brug for det, og så samtidig undersøge, hvilken effekt det har, lyder det.
Puljen skal have det formål at sikre, at der kan laves en reel pædagogisk indsats i alle kommuner, så bunden bliver løftet.
Hun foreslår også minimumsnormering, som sætter en grænse for, hvor mange børn der må være per voksen i en institution.
De kommuner, der har lav normering og flere socialt udsatte børn, er ifølge Politiken blandt andet Frederikshavn, Hjørring, Lolland og Faxe.
Rapporten er lavet af Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, for pædagogernes fagforening Bupl.
/ritzau/
