Påskeferien i fare? Her stiger smitten

Mathias Nielsen

144 uger siden

|

23/03/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Smitten stiger flere steder i Europa.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark tænker de færreste efterhånden på coronavirus.

Der er i dag ingen restriktioner, hvilket naturligvis er dejligt.

De daglige smittetal er ikke nær så høje som de har været, hvilket dog også skyldes at væsentligt færre testes.

Men selvom det i Danmark går godt med covid-19, så er situationen ikke lige sådan i andre lande.

Vi skal faktisk kun til nabolandet Tyskland, hvor man for nylig næsten konstaterede 300.000 smittede på et døgn. 

“Når vi kigger ud over Europa, ser vi i halvdelen af landene en stigning. I den anden halvdel ser vi enten stabilitet eller fald,” siger Flemming Conradsen, som er professor i global sundhed på Københavns Universitet til DR og tilføjer, at situationen i blandt andet Italien og Tyskland minder om den, der var i Danmark i februar måned, hvor Omikron toppede.

Den kommer nu med en måned til halvanden måneds forsinkelse til de store lande i Europa.

En af årsagerne er ifølge Flemming Conradsen restriktioner, hvor lande har handlet forskelligt.

“Danmark og dele af Skandinavien har haft meget lettere restriktioner, så virus har haft mere frit spil. Vi ser, at Centraleuropa og dele af Sydeuropa har fastholdt restriktioner længere i et hårdere niveau. Det har selvfølgelig forsinket introduktionen (af coronavirus, red.), siger Flemming Conradsen.

Mange danskere har måske allerede planer om at bruge påskeferien lidt længere sydpå i en europæisk storby.

Skal man tro Flemming Conradsen, så er der endnu heller ingen grund til at aflyse en sådan tur.

“Jeg tror, at toppen vil være i de fleste lande i Europa nu og over den kommende måned og så gå ned”, siger Flemming Conradsen og henviser til forløbet, man så med Omikron i Danmark.