Pårørende efterlyst: Kærestebrev fra anden verdenskrig fundet

Lotte Sørensen

10 år siden

|

01/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Tilgiv mig mine fejl og husk altid, at jeg elsker dig. Nu må jeg sige farvel, al held og lykke til dig for evigt, de bedste ønsker til dig, min søde, blide, kæreste Shirley. Jeg ville ønske, du kunne være hos mig for evigt.

Sådan skrev sergent Leslie Gordon i sit sidste brev til kæresten Shirley Murphy. I brevet citerede han også hittet We'll meet again, som Vera Lynn sang. Det skulle sendes til Shirley Murphy, hvis han skulle dø.

Leslie Gordon mistede livet, da hans Spitfire-fly styrtede over Algeriet 6. april 1943.

Læs også: Sendt fra himlen: Død kvinde giver rørende julegave til sin familie

Brevet blev fundet af Chris Bain, da han ryddede op i sin afdøde tantes hjem. Hun havde boet sammen med Shirley Murphy, der aldrig blev gift. Hun døde for flere år siden.

Brevet rørte Chris Bain så dybt, at han tog til Leslie Gordons hjemby, Geelong i Australien, for at lede efter hans overlevende familie.

Gordons far var registreret som hans nærmeste pårørende, og han fik så vidt vides ikke selv børn.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Heldigvis var min tante en af den slags personer, der aldrig i sit liv smed noget væk. Hun endte med at komme i pleje med demens, som med årene var blevet værre og værre, så det tog noget tid at rydde op i hendes ting, siger Chris Bain til news.com.au.

Han håber nu, at han kan give kærestebrevet videre til Leslie Gordons efterladte.