Danmark har været medlem af EU/EF siden 1973 og har haft formandskabet syv gange: I 2012, 2002, 1993, 1987, 1982, 1978 og 1973.
Derudover har danskerne seks gange stemt ja eller nej ved folkeafstemninger om EU-relaterede spørgsmål:
* 1972: 63,4 procent af danskerne stemmer ja til, at Danmark skal med i EU, som dengang hed EF. Dermed indtræder Danmark officielt i samarbejdet 1. januar 1973.
* 1986: 56,2 procent af danskerne vender tommelfingeren op for den såkaldte EF-pakke. Hovedformålet med pakken er at få et konkurrencedygtigt indre marked i Europa.
* 1992: Et smalt flertal på 50,7 procent af danskerne stemmer nej til Maastricht-traktaten. Traktaten er skelsættende og skaber blandt andet EU, den fælleseuropæiske mønt, euroen, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og retssamarbejdet.
* 1993: Det danske nej året før gav ramaskrig i EU, fordi alle medlemslande skulle stemme for en ny traktat. Det gør danskerne så året efter, hvor 56,7 procent stemmer ja til Maastricht-traktaten, der i mellemtiden har fået tilføjet Edinburgh-afgørelsen med de fire danske forbehold, som vi stadig har i dag.
* 1998: Danskerne siger med 55,1 procent af stemmerne ja tak til Amsterdam-traktaten. EU-Parlamentet får blandt andet større indflydelse, og Schengensamarbejdet flyttes fra de enkelte stater til EU.
* 2000: Euroforbeholdet sendes til folkeafstemning, men danskerne ønsker fortsat at beholde kronen, og 53,2 procent stemmer nej til afskaffelsen.
* 2009: Danmark bliver en del af Lissabon-traktaten, der blandt andet indfører en ny EU-præsident, flertalsafgørelser på flere områder i EU's ministerråd og som igen giver EU-Parlamentet større indflydelse. Der er ingen folkeafstemning, da Justitsministeriet kommer frem til, at Danmark ikke afgiver suverænitet - derfor er en folkeafstemning ikke et krav.
/ritzau/
