Over 300 meldes syge på krydstogtskib i Caribien

admin

|

26/01/2014

Dagens topnyheder

Flere end 300 personer om bord på et krydstogtskib i Caribien er blevet syge, oplyser de amerikanske myndigheder.

Centers for Disease Control skriver på sin hjemmeside, at de berørte kaster op og lider af diarré. 281 af de 3050 passagerer samt 22 ud af de 1165 besætningsmedlemmer på skibet Explorer of the Seas er ramt af sygdom.

En talsperson for rederiet Royal Caribbean International siger til CNN, at et planlagt stop i Haiti lørdag blev aflyst, hvorefter krydstogtskibet sejlede direkte til San Juan i Puerto Rico, hvor det har gennemgået en omfattende desinfektion.

Årsagen til sygdomsudbruddet kendes ikke. På den resterende del af krydstogtet vil der blive brugt specielle rengøringsmidler beregnet til at dræbe novovirus, der spreder sig nemt og er blandt de mest almindelige årsager til tarminfektioner.

Skibet forlod Cape Liberty i New Jersey på den amerikanske østkyst 21. januar.

/ritzau/