Over 10.000 fik fejlagtigt varmecheck udbetalt: Så få betaler pengene tilbage

Nicolai Busekist

92 uger siden

|

18/03/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Op mod 10.600 danskere fik ved en fejl den omtalte varmecheck udbetalt. Alligevel er det kun meget få, der vælger at betale den tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I august sidste år meldte Energistyrelsen ud, at mere end 410.000 husstande havde fået udbetalt en varmecheck på 6.000 kr. Beløbet var skattefrit, og blev udbetalt som en hjælp til dem, der havde svært ved at betale de høje varmepriser.

Varmechecken blev en realitet i forbindelse med to politiske aftaler, der blev indgået i hhv. februar og marts 2022, og en ny lov vedtaget i april 2022.

I tiden efter udbetalingen af varmechecken, blev det afsløret, at der var utallige husstande, der havde modtaget en udbetaling på 6.000 kr., selvom de hverken var berettiget til den eller havde brug for den.

Blandt andet kom det frem, at op mod 600 studerende på Nybrogård Kollegiet i Lyngby havde fået udbetalt beløbet, selvom de egentlig ikke skulle have haft det.

Efterfølgende blev regeringen mødt af massiv kritik, da de ikke havde håndteret udbetalingen af varmechecken ordentligt, hvilket i sidste ende resulterede i, at der blev oprettet en frivillig ordning for dem, der ville betale tilbage.

Nu viser det sig dog, at det kun er ganske få, der har i sinde at betale pengene tilbage. Faktisk ender der ikke mere end 100.000 kroner i statskassen ud af de mange millioner, der blev udbetalt sidste år.

Det fremgår af et aktstykke i Folketinget ifølge Ekstra Bladet.

Dette svarer til, at kun 17 danske husstande har indvilliget i, at de frivilligt vil betale deres varmecheck tilbage til staten, selvom de aldrig skulle have haft den i første omgang.

Ekstra Bladet skriver, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der skønner, at der kun vil være 17 husstande, der står klar til at betale pengene tilbage. Det sker efter, at ministeriet oprettede mailadresse, hvor folk kunne henvende sig, hvis de var indstillede på at betale tilbage.

"Der skønnes under betydelig usikkerhed en indtægt, som opføres på statens indtægtsbudget på 0,1 mio. kr. i 2023. Indtægterne vil således tilfalde statskassen," lyder det i aktstykke fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Dette aktstykke vil du blive forelagt i Folketingets finansudvalg med det formål, at man skal imødekomme de danskere, der har ønsket at betale deres penge retur. Det vil sige, at den egentlige tilbagebetaling endnu ikke er foretaget.

Ifølge Ekstra Bladet er de 100.00 kroner, der nu ser ud til at ende i statskassen igen, markant lavere, end hvad myndighederne selv havde forventet at få retur, da den frivillige ordning blev indført.