Over 1000 mennesker blev dræbt i Irak i januar, viste opgørelser fredag, efter at volden er taget stadigt mere til.
Volden, der er den værste i Irak siden 2008, er blevet optrappet forud for det næste irakiske parlamentsvalg den 30. april.
Stormagterne har indtrængende appelleret til de dominerende shiamuslimer i Bagdad om at række ud til det sunnimuslimske mindretal, men premierminister Nuri al-Maliki har anlagt en hård linje og blot optrappet sikkerhedsoperationerne i landet.
De nye tal over dræbte, der er indsamlet fra en række forskellige ministerier, viser, at 1013 mennesker blev ofre for volden i årets første måned. Blandt de dræbte var 795 civile, 122 soldater og 96 politifolk.
Det er det højeste dødstal på en måned siden april 2008, da 1073 mennesker blev dræbt.
Antallet af sårede i januar er blevet opgjort til 1633 civile, 238 soldater og 153 politifolk. Samtidig har sikkerhedsstyrkerne dræbt 189 militante og anholdt 458.
De næsten daglige bombeanslag og skudangreb har især ramt Bagdad og nordlige byer som Mosul, Tuz Khurmatu, Baquba, Kirkuk, Samarra, og Tikrit.
Bomber har både ramt sunnimuslimske og shiamuslimske områder. Bomberne er blevet udløst på markedspladser, i forretningsgader og andre områder med mange civile.
Militante sunnimuslimske grupper, deriblandt Iraks Islamiske Stat og Levanten (Isil), der har forbindelser til al-Qaeda, har fået skyld for de fleste angreb.
Isil har også kæmpet i Anbar provinsen, som er en overvejende sunnimuslimsk ørkenregion vest for Bagdad, hvor regeringen har mistet kontrollen over byen Fallujah og dele af byen Ramadi.
Det er første gang, at militante åbenlyst har haft kontrol over irakiske byer siden de mest intense kampe under Irakkrigen, der begyndte med den amerikansk-ledede invasion i 2003.
Diplomater og iagttagere siger, at regeringen i Bagdad må gøre meget mere for at tage sig af sunnimuslimerne, der klager over undertrykkelse og marginalisering, samtidig med at sikkerhedsstyrkerne i stadigt højre grad rammer deres samfund.
Analytikere siger, at en stor del af sunnimuslimerne ikke støtter volden og de militante grupper, men deres voksende vrede mod myndighederne forhindrer et samarbejde, hvor de kunne give oplysninger om de militante.
/ritzau/AFP
