Bertha kigger op på mig fra et hjørne i buret med sine brune øjne.
Det er ikke første gang den blide beagle er endt hos dyreværnet.
For to år siden, var hun en af de hunde, der blev reddet fra en grusom dyreværnssag i Aars, hvor 14 hunde var blevet efterladt i en lade.
Bertha blev senere adopteret af en mand, men han gik desværre bort for nylig, så nu er hun tilbage hos Dyreværnet i Rødovre, hvor hun skal holde jul, hvis ikke der er nogen der adopterer hende inden.
Beaglen Bertha er bare en af ca. 170 dyreskæbner, der lige nu bor hos Dyreværnet i Rødovre heraf 30 hunde og 50 katte.
Året rundt har de ansatte og frivillige hænderne fulde på internatet, men her sidst på året eksploderer antallet af dyreværnssager.
Man har af gode grunde ikke det samlede tal for december 2014 endnu, men direktør for Dyreværnet, Signe Sehested Lund, viser mig tallene fra 2013.
- I februar 2013 hentede vi 22 dyr fra dyreværnssager; i maj 2013 17 dyr; seks i august 2013 og ikke færre end 114 sager i december 2013.
Den historie ser ud til at gentage sig i år, siger direktøren.
- Slutningen af året er altid værst og der er nok flere grunde til det, forklarer Ninna Amdi Carlsen, der har sluttet sig til os på kontoret i Rødovre. Hun er ansvarlig for dyreværnssager.
Ninna fortæller, at man blandt andet oplever flere af de såkaldte større dyreværnssager, hvor en person bor sammen med en masse dyr, som han/hun i virkeligheden holder meget af, men ikke har overskud til at passe ordentligt.
- Folk, der måske har det personligt svært i forvejen, får det ofte endnu værre om vinteren og har måske ikke energi til at passe deres dyr, få luftet deres hunde osv. og så ender de med at gå rundt i deres eget lort indenfor, simpelthen. Eller også er varmeregningen ikke blevet betalt og der er blevet lukket for strømmen og det blir for alvor et problem om vinteren.
Hundekolde hundeskæbner
Frysende hunde er i det hele taget et problem, Ninna støder på oftere og oftere i sit arbejde.
- Vi er begyndt at få en del sager om hunde, der bor udenfor.
Ofte er det folk med anden etnisk baggrund en dansk, som er vant til at holde hund på en anden måde i det land, de kommer fra end vi typisk gør herhjemme.
Det er synd for hunden på flere måder, for det første fordi den jo er et flokdyr som ikke er glad for at være alene, og så fordi rigtig mange glemmer at tage højde for, hvad det er for en hund, man har udenfor hele året. En korthårsrace kan altså slet ikke tåle den kulde, vi har i Danmark.
Dyreværnet modtager ikke sjældent opkald fra folk, der har lagt mærke til en hund, der går rundt alene og fryser i en indhegning. Og anmeldelser af hjemløse katte, der skranter pga f.eks katteinfluenza, er også en af årsagerne til, at antallet af dyreværnssager stiger eksplosivt sidst på året.
Sager om misrøgt stiger og stiger
Stigningen af antallet af dyreværnssager er ikke kun en december ting. Den kedelige opadgående tendens ses desværre hele året.
Faktisk er antallet af dyr hentet fra regulære dyreværnssager mere end tredoblet på bare to år fra 139 i 2012 til over 500 i 2014.
Ninna Amdi Carlsen peger på forskellige grunde til stigningen, den ene er finanskrisen:
- En af konsekvenserne af finanskrisen har været, at nogle folk ikke længere har råd til- eller prioriterer dyrlægeregningerne. Folk er nødt til at spare hvor de kan, og det er ofte på dyrefoder og dyrlæge. Derfor får dyrene lov til at gå og lide i længere tid, og situationen når desværre at udvikle sig. For eksempel så vi i sommer at der udbrød loppeepidemi og ikke alle havde råd til at give deres dyr loppekur. Konsekvensen blev at mange dyr rendte rundt med sår og fik stresstraumer og blev meget mere syge af det.
Den pressede økonomi betyder også, at mange ikke får neutraliseret deres dyr, så der kommer mange flere “ups-kuld” af killinger og hvalpe.
Jul på internatet
Det er umuligt ikke at blive forelsket, når man går rundt i gangene med store bure, hvor de mange forskellige dyr bor.
Om det er i de tre små frækkerter af nogle gråstribede killinger, der bare vil lege og drille eller de to smukke rødhårede gravhunde, Cindy og Valde, der har fået lov til at løbe rundt på kontoret blandt de ansatte, eller Bertha, Balou, Vera, Pelle, Linus og Lunte eller de 146 yndige fugle, der forleden blev fanget i en et-værelseslejlighed. Dejlige dyr i en uendelighed.
Hvor mange af dem, der skal holde jul på Internatet, vides ikke, men dem der skal bliver forkælet med ekstra godbidder og der kommer også folk og afleverer gaver til dyrene. Det er de rigtig glade for ved Dyreværnet, men allermest ønsker de sig donationer, så de høje dyrlægeregninger kan blive betalt.
Dyreværnet har en såkaldt “NO KILL-politk” som betyder, at man vil gøre alt, hvad man kan for at redde et dyrs liv, fremfor at aflive det. Og det koster.
Giv aldrig dyr i gave
Da jeg spørger, hvad dyrenes højeste ønske er, kommer svaret prompte fra både Nina Amdi Carlsen og Signe Sehested Lund: Et nyt hjem!
Alligevel fraråder de på det kraftigste, at man giver dyr som julegave.
- Vi ser desværre mange triste dyreskæbner, som kunne være undgået, hvis man havde ladet fornuften råde over følelserne. At få et kæledyr er ikke en impulsbeslutning og skal ikke være en overraskelse, derfor er det en dårlig ide at give et kæledyr i julegave.
Brug i stedet fridagene til at sætte dig ind i, hvilket dyr der passer bedst til det liv i fører. Tag også gerne ud og besøg et internat eller dyrehandel, og få kyndig vejledning fra fagfolk, som kan fortælle om dyrets behov. Det giver den bedste start for både dyr og ejer, råder kvinderne.
Kender du et dyr i nød?
Dyreværnet anbefaler, at alle er opmærksomme på dyrene i deres omgivelser, og hvis man oplever, at noget ikke er, som det skal være, så forsøg at få en snak med ejerne. Alternativt kan man sende en anmeldelse her.
Du kan også kontakte Dyrenes Beskyttelse, der blandt andet står for dyrenes vagtcentral 1812. Hos Dyrenes Beskyttelse tager man sig også af vilde dyr, der f.eks er kommet til skade i trafikken eller på anden måde har brug for hjælp.
