Orbans parti dominerer stadig i Ungarn

admin

10 år siden

|

26/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det ungarske regeringsparti, det konservative Fidesz, sætter sig igen på over halvdelen af Ungarns pladser i Europaparlamentet.

Men premierminister Viktor Orbans parti går fem procentpoint tilbage i forhold til sidste valg og lander ifølge de officielle resultater på 51,49 procent af stemmerne.

Det betyder ifølge Europaparlamentets valgtjeneste, at Fidesz sætter sig på 12 af Ungarns 21 pladser i parlamentet.

Det kontroversielle ultrahøjreparti Jobbik får med 14,68 procent af stemmerne stort set samme resultat som ved valget i 2009 og bevarer dermed sine tre mandater.

Kun 28 procent af de ungarske vælgere benyttede deres ret til at stemme. Det er ifølge nyhedsbureauet dpa den laveste vælgerdeltagelse, siden Ungarn kom med i EU i 2004.

/ritzau/