Opereret Luis Suarez er med i Uruguays VM-trup

admin

|

31/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stjerneangriberen Luis Suarez har været plaget af en knæskade på det seneste, men Liverpool-topscoreren er lørdag kommet med i Uruguays VM-trup til sommerens fodboldslutrunde i Brasilien.

Suarez blev opereret kort efter sæsonafslutningen i Premier League, hvor Liverpool blev nummer to, og derfor var angriberen meldt tvivlsom til VM.

I fredagens 1-0-testsejr over Nordirland deltog Luis Suarez ikke for Uruguay, men han er med blandt Uruguays 23 navne til VM.

Ud over Luis Suarez er også angriberen Edinson Cavani (Paris Saint-Germain), forsvarsspilleren Diego Godín (Atlético Madrid) og den tidligere Manchester United-angriber Diego Forlán (Cerezo Osaka) med i truppen.

Uruguay er havnet i den yderst svære gruppe D, som også tæller Costa Rica England og Italien. Uruguays landstræner, Oscar Tabárez, har udtaget følgende 23 spillere til VM:

Målmænd: Fernando Muslera (Galatasaray), Martin Silva (Vasco da Gama), Rodrigo Munoz (Libertad).

Forsvar: Maximiliano Pereira (Benfica), Diego Lugano (West Bromwich Albion), Diego Godín, Jose Maria Jimenez (begge Atlético Madrid), Sebastian Coates (Liverpool), Martin Caceres (Juventus), Jorge Fucile (Porto).

Midtbane: Alvaro Gonzalez (Lazio), Alvaro Pereira (São Paulo), Walter Gargano (Parma), Egidio Arevalo Rios (Morelia), Diego Pérez (Bologna), Cristian Rodriguez (Atlético Madrid), Gaston Ramirez (Southampton), Nicolas Lodeiro (Botafogo).

Angreb: Luis Suarez (Liverpool), Edinson Cavani (Paris Saint-Germain), Abel Hernandez (Palermo), Diego Forlán (Cerezo Osaka), Christian Stuani (Espanyol).

/ritzau/