Oliver Stone skrider fra Martin Luther King-film

Aller

10 år siden

|

20/01/2014
Instruktøren Oliver Stone har trukket sig. Han forlader projektet på grund af det, branchen kalder »kreative uoverensstemmelser«. Stone lader dog skinne igennem, at der ligger mere bag hans brud med producenterne hos Warner Bros. og DreamWorks. Den Oscar-belønnede filmskaber forklarer i en udtalelse, at hans manuskript er blevet kasseret og lader forstå, at det skyldes beslutningstagernes ønske om at undertrykke sandheden om King. Filmen skal fortælle Kings livshstorie fra hans virke som præst i Atlanta frem til hans død i 1968, hvor han var USAs mest fremtrædende fortaler for ligestilling og ikke-vold. Instruktøren forklarer i en udtalelse, at han ville have hele historien med: »Mit manus handlede også om utroskab, konflikter med borgerrettighedsbevægelsen og Kings åndelige transformation til en højerestående, mere radikal eksistens«, skriver Stone og fortsætter: »Jeg lader mig fortælle, at Kings bo og »det respektable sorte samfund«, der vogter hans omdømme, ikke vil godkende manuskriptet. De kvæler manden og sandheden«, fastslår Stone og slutter med efterskrift til King selv: »Jeg ville ønske, du kunne se den film, jeg ville have skabt. Jeg frygter, at hvis »de« nogensinde laver den, bliver det blot endnu en hyldest til minde om marchen til Washington. Martin, jeg beundrer dig stadig og du var heldigvis ikke en helgen«. Hverken Warner Bros. eller DreamWorks har kommenteret instruktørens farvel til filmen, der har DreamWorks-direktøren Steven Spielberg som ledende producer i samarbejde med Kings børn Dexter, Bernice og Martin Luther King III. Jamie Foxx har været sat i forbindelse med hovedrollen, men det er i øjeblikket uvist, om han fortsat er interesseret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ