Officielt: Fifa-vicepræsidenter anholdt for korruption

admin

9 år siden

|

03/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Præsidenterne for fodboldforbundene i henholdsvis Sydamerika samt Nord- og Centralamerika er anholdt i en korruptionssag i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Det bekræfter Schweiz' justitsministerium torsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om Alfredo Hawit Banegas fra Honduras og Juan Angel Napout fra Paraguay.

Sidstnævnte er præsident for Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol), mens Alfredo Hawit Banegas er præsident for Det Nord- og Centralamerikanske Fodboldforbund (Concacaf).

- De højtstående Fifa-ledere er mistænkt for at have modtaget penge for at have solgt marketingrettigheder i forbindelse med fodboldkampe i Latinamerika og ved VM-kvalifikationskampe, meddelte justitsministeriet tidligere torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Begge er vicepræsidenter i Fifa.

/ritzau/