Offentlige investeringer når nye højder

Finn Jensen

11 år siden

|

10/01/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der blev brugt omkring 43 milliarder kroner på offentlige investeringer sidste år. Til sammenligning blev der brugt 25 milliarder kroner i starten af 1990'erne. 

Finansminister Bjarne Corydon (S) glæder sig over tallene:

- Vi har et meget højt anlægsniveau i dansk økonomi. Alene i 2012 forventes det højeste niveau for offentlige investeringer i 30 år. Det er et resultat af de beslutninger, vi har truffet for at skabe danske arbejdspladser og holde hånden under væksten, siger Bjarne Corydon.

Ud over de offentlige investeringer skal der i de kommende år gennemføres en række meget store infrastrukturprojekter i banenettet, Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen, samt markante investeringer på energiområdet, og en særlig klimatilpasningsindsats i kommunerne.

Inkluderes de nævnte investeringer primært i regi af offentlige virksomheder og selskaber, ventes investeringerne at udgøre cirka 55 milliarder kroner i 2012, og stiger yderligere i 2013.