Når erhvervsledere og økonomer onsdag og torsdag samles hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Marienborg, bliver det formentlig startskuddet til en dramatisk serie af politiske forhandlinger.
Forhandlinger, der kan få stor betydning for både Danmarks samlede økonomi og for de enkelte borgeres privatøkonomi.
Løkke har nemlig bedt om inspiration til sit arbejde med den kommende 2025-plan, der skal sætte rammerne for dansk økonomisk politik de kommende år.
Planen skal gerne skabe rum til både flere ældre, skattelettelser og stigende udgifter til flygtninge. Og det er ikke nogen simpel udfordring, lader statsministeren forstå.
- Vi ser nogle tendenser, som bekymrer mig. For eksempel er der ikke skabt én stor virksomhed med over 1000 medarbejdere herhjemme de sidste 20 år.
- Det siger noget om, at der er muligheder, der suser forbi vores land. Den tendens har vi ikke råd til at ignorere, mener statsministeren.
Spørger man nogle af de økonomer, der skal inspirere statsministeren, bør han rette sit fokus mod den økonomiske vækst, der siden finanskrisen har ligget under to procent årligt.
Nogle år er den samlede økonomi ligefrem skrumpet, og det er på tide at rette politisk opmærksomhed mod det problem, lyder det.
Traditionelt har de store økonomiske planer, hvad enten de rettede sig mod 2015 eller 2020, nemlig primært haft til formål at sikre balance i de offentlige finanser.
- Da man lavede 2020-planen, der var finanspolitikken dér, hvor skoen trykkede mest, fordi man stod i en krise, siger Phillipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Det gør man sådan set stadigvæk, men nu er det måske blevet tydeligere, at det er trendvæksten (den langsigtede vækst, red.), det gælder.
Dansk Erhvervs cheføkonom, Steen Bocian, sammenligner situationen med små børn, der cykler.
- Man cykler hen imod det, man kigger på. Det er lidt det, vi gør i den økonomiske politik i de her år. Vi har ret godt styr på den offentlige finanser, men spørgsmålet er, om det er det vigtigste, siger Steen Bocian.
Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre at få væksten op over to procent.
- Vi har ikke set en vækstrate i det niveau i mange år i Danmark, så hvad er det lige der skulle bringe den derop nu, i en situation hvor den internationale økonomi også er udfordret?, spørger han.
/ritzau/
