* State of the Union er en årlig tale, som USA's præsident holder for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
* Talen bliver afholdt i Repræsentanternes Hus ved U.S. Capitol i den amerikanske hovedstad, Washington.
* Talen bliver transmitteret direkte på landsdækkende amerikansk tv.
* Præsidenten leverer traditionelt en vurdering af nationens ve og vel, fremhæver administrationens resultater det forrige år og fortæller, hvilke politisk tiltag han vil rulle ud det kommende år.
* Talen strækker sig som regel lidt over en time, delvist i lyset af de mange klapsalver fra salen i løbet af talen.
* Klapsalverne har oftest en politisk undertone, og de bliver typisk kun givet af præsidentens egne partifæller.
Kilde: The Senate og The White House.
/ritzau/