Nyfortolkning er blevet genstand for massiv omtale: Nu taler Arla ud

Emil Martesen

26 uger siden

|

19/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu taler Arla ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vores nyfortolkning af havarti, Gammel Knas, modner i mere end 24 måneder, før den er klar – og netop dette har gjort, at osten den seneste tid har været genstand for en del omtale.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra Arla, som Dagens.dk har fået tilsendt på redaktionsmailen.

Men direktør for Arla Unika, Sofie Biltoft-Riis, maner til ro:

"Men vi løber ikke helt tør for Gammel Knas, som rygtet ellers siger. Selvom vi, grundet den lange lagringstid, ikke kan imødekomme den fulde efterspørgsel frem mod 2026, så vil der løbende blive frigivet nye mængder. Der vil således stadig være Gammel Knas at finde hos caféer, restauranter og specialbutikker, selvom man måske skal lede lidt længere efter osten, end man er vant til", lyder det fra hende.

Under den lange modning får osten sin særlige smag, der balancerer mellem fedme, sødme og syre, samt sin unikke struktur med knasende sprøde proteinkrystaller. Hver uge producerer vi store mængder Gammel Knas på Nr. Vium Mejeri, som efterfølgende bliver lagt til modning. Fordi osten produceres ugentligt, modtager vi derfor også nye mængder af osten hver uge, i takt med at den bliver klar.

Selvom vi grundet en stigende efterspørgsel allerede har sat produktionen op, er vi dog stadig nødt til at rationere de oste, vi har tilgængelige lige nu, så vi sikrer, at så mange som muligt stadig kan nyde den. Vi har øget produktionen markant, men da osten skal modne længe, vil de større mængder af osten først være færdigmodnede i 2026.

Indtil da får vi stadig Gammel Knas løbende, og vi fordeler osten mellem både vores webshop, butik i Torvehallerne, og de mange forhandlere, caféer og restauranter, der også sælger og serverer osten.

”Vi har fordelt de tilgængelige mængder ligeligt over perioden mellem nu og 2026, og der vil løbende blive frigivet Gammel Knas, som er allokeret til eksisterende kunder baseret på forecast", siger Sofie Biltoft-Riis.

Det er altså stadig muligt at nyde Gammel Knas – eller nogle af de mange andre oste, vi har i sortimentet.