Nye gode meldinger om Omikron

Nicolai Busekist

157 uger siden

|

14/12/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Omikron-varianten spreder sig fortsat med hastige skridt i Danmark, men nu er der godt nyt om coronavarianten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dr. Angelique Coetzee, der er formand for South African Medical Association, har til de britiske parlamentsmedlemmer forklaret, at Omikron-varianten synes at være omtrent 29% mindre alvorlig end Delta-varianten.

Hun advarede dog også om, at det 'stadig er for tidligt' at se, hvilken indflydelse det vil have på sundhedsvæsenet, da varianten først blev opdaget for mindre end fire uger siden. Det skriver Mirror.

"Det nuværende billede i det primære sundhedsvæsen i Sydafrika er, at det er en mild sygdom," sagde hun til Underhusets Videnskabs- og Teknologikomité. 

"Vi sagde lige fra begyndelsen, at vi ikke har alle svarene. Vi mangler stadig at se, hvordan denne virus udvikler sig."

Hun slog også fast, at det vigtigste at holde øje med, er hospitalerne. 

"For os er hospitalsniveauet det vigtigste sted at holde øje med, hvad der sker," forklarede hun, og fortsatte:

"Hvis der sker noget, vil det ske på alle disse hospitaler. Og der skal man planlægge, og sørge for, at alt er på plads."

Dr. Angelique Coetzee slog også fast, at vacciner gør en stor forskel, på trods af, at virussen fortsat kan smitte og påvirke dem, der er vaccineret.

Hun fortalte ifølge Mirror, at hun personligt havde set 88 patienter på et lavt niveau, hvoraf 39 var vaccineret, mens 43 ikke var vaccineret.

På hospitalerne forholder det sig dog anderledes, lød det fra Dr. Angelique Coetzee. Her er mellem 80 og 90% af patienterne nemlig ikke blevet vaccineret, afslørede hun.

Den medicinske ekspert forklarede også, at hvis Omikron-tilfældene overvejende vil være milde, 'så ser vi ikke behovet for strengere restriktioner'.

Derudover sagde Dr. Angelique Coetzee også, at det vi 'måske på en måde skal lære at leve med det (Omikron-varianten, red.)'. Hun foreslog dog, at de sydafrikanske myndigheder skulle 'forlænge udgangsforbuddet' og 'se på de sociale sammenkomster' i landet.