Ny rekord gør det svært for Lukas Graham at sove

admin

450 uger siden

|

11/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Nummer et i Australien, nummer to i Storbritannien og nummer tre i USA".

Denne imponerende status gjorde den danske sanger Lukas Graham sig mandag formiddag dansk tid på det sociale medie Twitter, hvor han også kommenterede nyheden om, at han endnu engang har slået en rekord med beskeden:

- Det bliver svært at sove med alle de gode nyheder!

Sangeren har det seneste stykke tid kunne levere ugentlige overskrifter med sin nye internationale succes, der er eksploderet efter udgivelsen af singlen "7 Years".

Og nu er det Lukas Grahams album "Blue Album", der er strøget til tops og er landet på en tredjeplads på den amerikanske albumliste Billboard 200, det skriver Billboard på sin hjemmeside.

Danske kunstnere som Aqua og Volbeat har før været tæt på top fem, men ingen af dem har kravlet så højt som den 27-årige danske sanger, der er flyttet til USA med sit band for at skabe sig et internationalt navn.

Ud over at slå dansk rekord gør Blue Album også en imponerende entré på den amerikanske Billboard 200 hitliste, fordi albummet har høstet mange point på listen.

I Billboards eget pointsystem har Lucas Graham fået en score på 59.000, hvoraf 34.000 er fra albumsalg. Det er den bedste pointhøst for et førsteuge-album siden pigegruppen Fith Harmony udgav albummet "Reflection" i februar 2015.

Kigger man er kort øjeblik væk fra det amerikanske marked, kan Lucas Graham konstatere, at hans succes faktisk er endnu større på det britiske og australske marked lige nu.

På den britiske albumliste er Lukas Graham strøget ind på en andenplads, og helt til tops er Lucas Graham i Australien, hvor "Blue Album" har fået en førsteplads på hitlisten.

Samtidig er singlen "7 Years" nummer ét på den australske singlehitliste for ottende uge i træk, og det betyder, at Lukas Graham har slået danske Aquas rekord på den australske singleliste.

De har hidtil været det danske band, der har ligget længst tid i top på den australske hitliste, med hittet "Doctor Jones" fra 1997.

/ritzau/