Ny opsigtsvækkede afsløring har set dagens lys: Skandaleregnen fortsætter for 'Den sorte svane'

Emil Martesen

11 uger siden

|

01/10/2024
Nyheder
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Skandaleregnen fortsætter for 'Den sorte svane'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere millioner danskere har set dokumentarserien 'Den sorte svane', der har rullet over skærmen på TV 2. Den er desuden også tilgængelig på streamingtjenesten TV 2 Play, hvor flere seere så alle afsnit i et hug.

Det har chokeret mange at se, hvordan underverdenen tilsyneladende samarbejder med alt fra advokater til tilsyneladende lovlydige rigmænd.

Den noget så omdiskuterede dokumentar har også sat gang i noget af et efterspil.

Et efterspil som i den grad får panderynkerne frem hos danskerne.

Den populære dokumentarserie har allerede haft konsekvenser for flere af de involverede, og i særdeleshed for Amira Smajic.

Men det stopper ikke her.

Tilbage i 2022 åbnede hun sit kontor på Frederiksberg i samarbejde med TV 2, og det var båret af klare retningslinjer: Hun skulle fungere som en skjult muldvarp og afsløre kriminalitet – uden at modtage betaling fra de involverede parter.

Alligevel mener anklagemyndigheden, at Amira Smajic har modtaget mindst 12.270,39 kroner fra Martin Malm, som også blev en af hovedpersonerne i TV 2-dokumentaren om fakturasvindel.

Beløbet er nævnt i anklageskriftet mod advokaten Lise Roulund, som er tiltalt for hvidvask ved at have modtaget og videresendt næsten en million kroner på vegne af Martin Malm.

Ifølge anklagen stammer en del af disse penge fra aktiviteter, der har fundet vej til Amira Smajic.

Det skriver TV 2.

For nu er hverken Amira Smajic eller andre parter dog dømt i sagen.

TV 2 afviser

TV 2 har afvist at kende til nogen form for betaling fra Martin Malm til Amira Smajic under hendes tid som muldvarp:

"Det er vigtigt at understrege, at oplysningen fremgår af et anklageskrift. Ingen er endnu dømt i sagen. Når det er sagt, så har TV 2 ikke været bekendt med, at Amira Smajic skulle have modtaget penge fra Martin Malm i den periode, hvor hun også arbejdede som muldvarp for os", lyder det fra Michael Nørgaard, der er chefredaktør på TV 2.

Han lægger ikke skjul på, at aftalen mellem TV 2 og Amira Smajic indeholdt klare spilleregler – blandt andet en forpligtelse til ikke at tage imod betaling for rådgivning til de kriminelle, der besøgte kontoret.

Reglen skulle sikre, at ingen økonomiske forbindelser mellem Amira Smajic og kriminaliteten kompromitterede arbejdet som muldvarp.

Under optagelserne til dokumentaren forsøgte Bandidos-medlemmet Fasar Abrar Raja flere gange at få 'Den sorte svane' til at opkræve penge fra Malm for hendes rådgivning.

Men i overensstemmelse med aftalen med TV 2 afviste hun med begrundelsen, at hun ikke ønskede et papirspor, der kunne linke hende til Martin Malms aktiviteter.

Hvad de penge, hun ifølge anklagen har modtaget, konkret skulle dække, er fortsat uvist.

En scene i dokumentaren afslører, hvordan Martin Malm praler af et 'smart setup', der førte til, at han kunne opnå udbetaling af negativ moms fra Skat.

Midlerne blev herefter overført til en klientkonto hos advokat Lise Roulund, og de penge, som anklagemyndigheden påstår har ulovlig oprindelse, er ifølge dem blandt andet havnet hos Amira Smajic.