Regeringens omstridte landbrugspakke får ikke alene betydning for udledningen af kvælstof i den danske natur, skriver Politiken.
En ekspertgruppe fra Aarhus Universitet peger nu på, at landbrugspakken også risikerer at medføre en stigning i landmændenes brug af de potentielt skadelige stråforkortere.
Det er Miljøstyrelsen, der på vegne af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har henvendt sig til eksperterne for at få en beregning af landbrugspakkens effekt på forbruget af sprøjtemidlet stråforkorter. Det er sket i forbindelse med besvarelsen af et såkaldt paragraf 20-spørgsmål fra Folketinget til ministeren.
I et skriftligt svar, som Politiken har set, fra professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet til Miljøstyrelsen vurderer forskerne, at der "kan forventes en stigning i forbruget af vækstreguleringsmidler på 10-20 procent" om året.
Det kan ske, hvis landmændene udnytter muligheden for at gøde fuldt ud i forbindelse med afgrødetyperne vintersæd og græsfrø, som er de to typer, hvor stråforkortere hyppigst bliver brugt.
Den forventede stigning i brugen af stråforkortere skyldes, at den øgede mængde kvælstof vil få kornet til at vokse sig længere, hvilket øger risikoen for såkaldt lejesæd - korn, der lægger sig ned.
Stråforkortere er et udbredt middel til at bremse plantens længdevækst.
Også Jørgen E. Olesen, der er professor og sektionsleder for Vand og Klima ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at landbrugspakken vil føre til øget brug af stråforkortere.
- Der er ingen tvivl om, at øget gødskning vil betyde flere sprøjtemidler. Behovet for stråforkortere stiger, når man øger gødskningen, fordi kornet lægges ned, siger Jørgen E. Olesen til Politiken.
Der er stadig stor usikkerhed om stråforkorternes effekt på mennesker.
Tirsdag skal Eva Kjer Hansen i samråd om landbrugspakkens miljøpåvirkning. Hun og ministeriet er blevet kritiseret for at have taget lidt for alternative regnemetoder i brug i forhold til udledningen af kvælstof.
/ritzau/
