At gå i seng tidligt og stå tidligt op, gør dig sund.
Det viser en ny undersøgelse, hvor koreanske forskere har spurgt 1620 mænd og kvinder mellem 47 og 59 år om deres søvnvaner.
Heraf var 480 morgenmennesker, 95 var natteravne og 1045 passede ikke ind i nogen af kategorierne.
Læs mere: De fire sovetyper: Hvilken slags er du?
Forskerne testede ifølge nytimes.com dem alle for, om de kunne tåle glucose og hvor stor, deres livvidde er. Derefter samlede de oplysninger om andre sundhedsmæssige og personlighedsmæssige træk.
Resultaterne viste, at sammenlignet med morgenmennesker, havde mandlige natteravne større tendens til at have diabetes.
De kvindelige natteravne havde i højere grad forhøjet blodsukker og overskydende fedt omkring taljen.
Læs mere: Tre til fem kopper kaffe om dagen beskytter hjertet
Det står ikke klart, hvad årsagen er, men forskerne formoder at vi indtager flere kalorier efter klokken 20, og at det ikke er sundt for os at blive udsat for store mængder af kunstigt lys.
Undersøgelsen er offentliggjort i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: