Nu vender populært DR-program tilbage

Julie Møller

217 uger siden

|

19/10/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Fra på fredag vender det populære DR-program tilbage på skærmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i foråret opstod programmet ’Fællessang – hver for sig.’ Rigtig mange sad hjemme hver for sig grundet corona, men programmet blev en måde at være sammen på alligevel. Fra på fredag vender programmet tilbage, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Igen bliver det med Phillip Faber ved klaveret og Mads Steffensen som vært, og Phillip Faber glæder sig især til at kaste sig over sange, der ikke var så egnet i foråret.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at synge smukke skumrings- og efterårssange som ’Nu falmer skoven trindt om land’. Og når vi når julemåneden, er vi et sted, hvor den danske sangtradition står allerstærkest, og da er det en helt unik skattekiste af sange, vi kan vælge fra,” siger Phillip Faber, der til daglig er chefdirigent for DR Pigekoret.

Igen bliver det med Phillip Faber ved klaveret og Mads Steffensen som vært. Foto: Benita Marcussen/DR

Starter i den fynske

’Fællessang – hver for sig’ strækker sig i denne omgang over ni programmer, og udsendelserne vil trække tråde rundt omkring i det danske land, og det starter i den fynske. Blandt andet vil Marstals Småborgerlige Sangforenings sømandskor synge for, og så vil nogle af sangene tage udgangspunkt i Kim Larsens musik. Kim Larsen boede på Fyn og ville i øvrigt være fyldt 75 år på datoen for første program.

Claus Hempler, Medina, Shaka Loveless og Jørn Jeppesen vil være blandt aftenens gæstestjerner som synger sammen med hele Danmark den 23. Oktober.

’Fællessang – hver for sig’ sendes fredage klokken 20.00 på DR1 og DRTV fra 23. oktober til 18. december.