Nu får dankortet en ekstra kode

Kristine Bugbee

446 uger siden

|

07/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden for den nærmeste fremtid kommer du til at skulle indtaste en ekstra kode, når du bruger dit Dankort i en dansk netbutik. Det skriver Søndagsavisen.

Den ekstra kode bliver indført som led i en international indsats for at øge sikkerheden ved nethandel, som de seneste år har været ramt af et stigende misbrug med betalingskort.

Den nye sikkerhedsløsning på Dankort minder om den metode, der er for internationale kort, hvor man ud over sine kortoplysninger skal indtaste en engangskode, man modtager på sms, skriver Foreningen for Dansk Internethandel.

- I slutningen af 2013 blev en tilsvarende løsning indført i forbindelse med betalinger på internationale kort. Siden er misbruget faldet med 70 procent, forklarer Jeppe Juul-Andersen, der er vicedirektør i Nets med ansvar for Dankort.

Den ekstra kode skal indtastes, hvis du køber for mere end 450 kroner, og de danske internetbutikker skal ifølge Foreningen for Dansk Internethandel leve op til det ændrede krav i løbet af efteråret.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: