Nu er hammeren langt om længe faldet: Fremtiden er på plads for Jonas Vingegaard og Jumbo-Visma

Emil Martesen

61 uger siden

|

16/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er fremtiden på plads for det hollandske cykelmandskab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen siden det hollandske mandskab for alvor satte alle til vægs og endte øverst på podiet i samtlige Grand Tours.

For det er bestemt ikke gået stille for sig hos det altdominerende cykelhold.

Men nu løfter holdets ledelse sløret for, at fremtiden for holdet er sikret.

Det kommer i kølvandet på, at Jumbo stopper som sponsor for mandskabet, når indeværende år lakker mod enden.

Det har affødt en lang række rygter om en mulig fusion med det belgiske cykelhold Quick-Step, mens et indtog fra Saudi-Arabien også har været på tale.

Men det stopper ikke her.

Techselskabet Amazon har også været sat i forbindelse med det hollandske mandskab.

Men nu tyder meget på, at ingen af disse tre ting bliver en realitet.

Og denne klare udmelding står i skarp kontrast til den uro, der præger mange andre professionelle cykelhold, og sender et utvetydigt signal til konkurrenterne: Jumbo-Visma er her for at blive.

Sportsdirektør, Merijn Zeeman, lægger heller ikke skjul på, at de gerne vil fortsætte med at skrive historie i de næste 10 år:

"Vi vil gerne fortsætte med at skrive historie i de næste ti år, og jeg kan sige, at vi efter en dejlig tid med Jumbo nu går i gang med et nyt kapitel", siger han til flere medier, herunder belgiske Het Nieuwsblad.

Han fortæller i samme ombæring, at blandt andre holdchef Richard Plugge og kommerciel chef Sander Kruis har arbejdet hårdt og sørget for, at en række 'meget gode selskaber' har dedikeret sig til holdet.