Fra 1. januar 2023 er prins Nikolai ikke længere prins. Derimod bliver han greve af Monpezat. Det er en beslutning, som dronning Margrethe har truffet, hvilket tilsyneladende har skabt splid i kongefamilien.
For første gang siden, at det blev offentliggjort, at prins Nikolai, som er dronning Margrethes ældste barnebarn, vil blive frataget sin prinsetitel, har han nu valgt at udtale sig.
Det er dog ikke blot ham, der fra 1. januar 2023 får frataget sin prinsetitel. Det samme gør sig gældende for hans brødre, prins Felix og prins Henrik. Hertil vil hans lillesøster, prinsesse Athena, også blive frataget sin prinsessetitel.
I den pressemeddelelse, der blev udsendt, da Kongehuset meldte ud om dronning Margrethes beslutning, gav dronningen udtryk for, at hun ønsker, at hendes børnebørn skal kunne 'forme deres egen tilværelse', og at det skal se 'uden at være begrænset af særlige hensyn og forpligtelser'.
"Hendes Majestæt Dronningen ønsker med sin beslutning at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer," lød det i pressemeddelelsen.
Prins Nikolai virker dog ikke til at være glad for, at hans farmor har truffet denne beslutning. Tværtimod giver har han givet udtryk for, at han er meget ked af det.
Det gjorde han, da han blev fanget af en journalist fra Ekstra Bladet foran sin København K, hvor han bor sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup.
"Hele min familie og jeg er selvfølgelig meget kede af det. Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning og over, hvor hurtigt det i virkeligheden er gået," udtalte han til Ekstra Bladet.
Hertil forklarede han også, at han er meget uforstående over for, hvorfor hun har besluttet at fratage ham og hans søskende deres prinse- og prinsessetitler.