Udenrigsministeriet i Norge fraråder alle rejser til Tyrkiet, hvis rejsen ikke er strengt nødvendig, skriver NTB, det norske nyhedsbureau.
Det er efter et formodet militærkup, der blev sat i gang fredag aften, at de norske myndigheder har opdateret deres rejsevejledning til Tyrkiet.
Samtidig opfordres norske rejsende i Tyrkiet til at følge med i udviklingen i landet. Udenrigsministeriet har nedsat en krisestab og arbejder sammen med ambassaden i Tyrkiets hovedstad, Ankara, med at få overblik over situationen.
- Situationen er meget uoverskuelig, siger pressevagten i udenrigsministeriet.
/ritzau/NTB