NFL-stjerne før tredje Super Bowl: Det er helt specielt

admin

10 år siden

|

20/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denver Broncos er klar til Super Bowl efter en sikker sejr over New England Patriots i AFC-divisionsfinalen, og holdets quarterbackstjerne Peyton Manning ser frem til sin tredje NFL-finale i karrieren.

- Det er en spændende fornemmelse, lyder det fra Manning efter kampen, der blev spillet på hjemmebanen i Denver.

- Det er noget helt specielt, det vi har gjort, og vi vil helt sikkert gerne vinde en mere, tilføjer han.

Det er første gang i 15 år, at Denver Broncos når Super Bowl, som holdet vandt to gange i slutningen af 1990'erne.

Peyton Manning er taknemmelig over endnu en NFL-finale, for han ved godt, hvad det kræver at nå topbraget, der bliver spillet 2. februar i New Jersey.

- Du er nødt til at stoppe op og nyde øjeblikket. Det er min 16. sæson, og jeg er på vej til min tredje Super Bowl, og jeg ved, hvor vanskeligt det er at nå dertil. Det er ekstremt svært, siger Manning.

Denver Broncos havde fuld kontrol over New England Patriots i søndagens kamp, som endte 26-16.

Kampens anden quarterback-stjerne, 36-årige Tom Brady fra Patriots, havde svært ved at ramme sine spillere med sine kast, og han missede dermed muligheden for at nå sin sjette Super Bowl-finale i 11 år som Patriots-spiller.

/ritzau/Reuters