Naja Munthe: Sådan vil designet ændrer sig

Aller Media

10 år siden

|

15/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Det virkede ikke naturligt for fem år siden, hvor jeg overtog firmaet, for jeg tænkte, at der havde været uro nok i forvejen. Det skabte en vis sikkerhed for, at mærkets navn forblev uændret, giver Naja Munthe som forklaring og fortsætter:

- Det handler også om at have overskud til at tage skridtet, og det har jeg rigtig meget lige nu.

Læs mere om Munthes navneskift på ELLE.dk

Men hvor stor en forandring er det egentlig – den ene del af navnet er der jo stadig? Og det er den bl.a., forklarer Naja, for at vise, at noget af det gamle mærke bliver ført med ind i det nye.

Naja Munthe er alene om mærket

Forandringen vil vi kunne se i designet, der bliver strammere, og der bliver taget noget piget og nogle ’krummelurer’ ud. Tilbage står så Naja og mærket Munthe i en 2014-version.

Medfører navneskiftet et større ansvar for hende?

- Jeg kan jo ikke gemme mig, og jeg føler også, at jeg på en eller anden måde er mere alene om det nu, for selv om min eksmand (Henrik Fjordbak, red.) stadig ejer 50 procent af firmaet, er han ikke med indover i det daglige mere, så det er mig, der tegner det, og måske bliver mærket mere personificeret nu, siger designeren, der som ung stod croquismodel og altså på ingen måde var eller er bange for opmærksomhed (selv om hun dog i dag ikke ville have modet til at være croquismodel, trods alt). Og som hun selv udtrykker det, når vi taler om opmærksomheden og personificeringen:

Læs historien om Munthes Plan-jakke på ELLE.dk

- Hvis man kan finde ud af at forvalte det på en fornuftig måde, og ikke ryger i spjældet for et eller andet, så er det et kæmpe varemærke og en fordel at have, men går det galt, er man også den eneste til at stå på mål.

Og det er o.k.?

- Det er o.k.

Af Maria Frederikke Munch, redigeret af Juliane Olsen, ELLE.dk/Newsdesk  Aller Media