Næseoperation gik grueligt galt

Mathias Busekist

207 uger siden

|

02/01/2021
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Næseoperationen gik frygtelig galt, hvilket har efterladt kvinden i et levende mareridt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

25-årige Sevinc Ceklik drømte, som mange andre, om en ny og smuk næse. 

Det gik dog grueligt galt, og hun lever nu i et mareridt.

Hun måtte således have amputeret begge sine ben, efter hun udviklede en blodforgifting i kølvandet på operationen. 

Det skriver Yahoo News. 

Hun kom under kniven på en privatklinik i Istanbul. Det hele gik efter planen, og hun blev derfor udskrevet efter den 'succesfulde' operation. 

Foto: Privat

Hun oplevede efterfølgende, at hun fik feber. Hun kontakede klinikken, som dog fastholdt, at alt var, som det skulle være.

De nægtede derfor at se hende. 

Hun kom sågar til kontrol, hvor hun fortsat klagede over den slemme feber. Hun følte sig ilde tilpas, men de nægtede at gøre noget, da alt skulle have været i skønneste orden.

Det endte med, at hendes tilstand blev gradvist forværret. Hun blev indlagt på et lokalt hospital, hvor lægerne kunne konstatere, at hendes ben var blevet mørke - hun var blevet ramt af en blodforgiftning. 

Der var intet, de kunne stille op for at redde hendes ben. De var nødt til at amputere hendes ben, hvis de skulle redde hendes liv.

Foto: Privat

Hun har derfor haft en livsændrende operation. 

Sevinc Ceklik lægger nu sag an mod klinikken. Hun kræver 800.000 danske kroner i erstatning for de mistede ben. 

Yahoo News skriver, at sagen formentlig vil se sin ende næste år.