Mor til fire skrev en rørende besked på Facebook, før hun begik selvmord

Kristine Bugbee

462 uger siden

|

11/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

41-årige Tina Rayson fra Blackburn i det nordvestlige England fik sine børn taget fra sig, fordi hun havde haft et forhold til en stofmisbruger. Det skriver Mirror.

Plaget af savnet og de ulykkelige omstændigheder besluttede hun sig for at tage livet af sig, efter at hun havde skrevet en bevægende besked på Facebook. En bilist fandt hendes livløse krop under bro, som hun havde kastet sig ud fra, få timer senere.

- Godnat, allesammen. Jeg har fået nok. Jeg elsker mine børn, men jeg er håbløs, skrev hun i opslaget.

Tina Rayson døde af sine kvæstelser på hospitalet tre dage senere og efterlod fire børn mellem tre og 20 år.

I dagene op til den voldsomme hændelse, skrev hun en stribe beskeder på Facebook, som afslører, hvor frygteligt hun havde det med, at hendes børn var blevet fjernet.

- Hvis jeg døde, ville nogen så gå op i det? Mine børn ville. Det er bare så hårdt, når man har mistet alt. Jeg har ikke noget liv. Jeg vil bare have mine børn tilbage, skrev hun blandt andet.

- Jeg er træt af at sidde som en zombie i et stort, tomt hus. Jeg vil have mit liv tilbage. Jeg er totalt håbløs! Jeg føler mig som den værste mor nogensinde. 

Familiemedlemmer beskriver ifølge Mirror den 41-årige kvinde som familieorienteret og en kærlig mor, som gik op i sine børn. Hendes liv krakelerede for knap et år siden, da hendes børn blev taget fra hende, fordi hun havde en flirt med en mand, som havde et narkoproblem. 

- I løbet af de sidste seks måneder af hendes liv var hun en tabt sjæl. Problemet var, at børnene var blevet taget fra hende, fortæller veninden Deborah Craig til Mirror.

Men selvom hun endte forholdet til manden, blev børnene fjernet, og hun kunne ikke komme sig over nederlaget og savnet.

- Hun gjorde alt, hvad hun blev bedt om, men hun blev alligevel straffet af de sociale myndigheder, og de ville ikke lade hende rykke fremad, tilføjer Deborah Craig.

Craig husker tydeligt den aften, hvor Tina Rayson gjorde alvor sine trusler.

- Hun kom over til mit hus, men hun var alligevel langt væk. Jeg spurgte hende, hvad klikken var, og jeg tror ikke engang, at hun hørte mig. Hun var meget anderledes. Hun var ikke sig selv. Det virkede som om, at hun havde givet op, fortæller hun.

- Senere fik jeg en besked fra Tina omkring klokken 21.30, hvor der stod 'Debbie, vær sød at hjælpe mig. Jeg hopper ud fra en bro'.

Deborah Craig løb hen til sin venindes hus og hamrede på døren, men der var ingen respons. Næste dag fik hun et opkald, hvor der blot blev sagt 'elsker dig', og det var det sidste hun hørte fra Tina Rayson.

- Jeg har ødelagt mit og min mands liv på grund af en mand. Jeg hader mit liv! Jeg havde en lykkelig familie. Jeg er træt af at græde. Træt af smerten, skrev Tina Rayson på Facebook kort før sin død.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: