En retssal i den australske storby Melbourne lagde onsdag eftermiddag lokaler til en uhyggelig sag, hvor en mor, nevø og 17-årig pige er de tre hovedpersoner i en sag om voldtægt og seksuelt misbrug.
Selve historien startede tilbage i 2011, da den i dag 55-årige kvinde indledte et seksuelt forhold med sin 13 år yngre nevø, der med kvindens velsignelse og hjælp voldtog og misbrugt hendes datter.
Kvinden og datteren var forinden flyttet hjem til nevøen, der skulle sikre faste og rolige omgivelser efter kvindens skilsmisse fra barnets far.
Sådan gik det ikke.
Den 42-årige mand begyndte at pille ved kvindens datter, mens de to voksne havde sex med hinanden, og kort efter voldtog han den dengang 12 år gamle pige.
Læs også: Tre gode veninder går på bar og forhindrer en voldtægt
Ved onsdagens retssal i County Court of Victoria kom de uhyggelige detaljer frem, da anklager Michael Hennessy løftede sløret for den sørgelige familietragedie.
- Pigen græd og var i smerter, da jomfruhinden blev brudt, og moderen spredte benene, så hun bedre kunne se, hvad der skete, forklarede Michael Hennessy i retssalen. Det skriver News.com.
De seksuelle overgreb fortsætte frem til 2014, da pigen var blevet 15 år gammel. På dette tidspunkt var moderen ikke længere en del af de frygtelige ugerninger. Voldtægterne foregik, når nevøen og pigen var alene hjemme.
- Det var en grov krænkelse af båndet mellem mor og datter, sagde moderens advokat, Stephan Lindner, inde i retten.
Nevøen blev anholdt i december 2014, hvor pigen fortalte sine ældre søskende om voldtægterne.
Kvinden erklærede sig skyldig for sin rolle i de seksuelle overgreb, mens nevøen har sendt et brev til datteren for at udtrykke sin anger for de grusomme handlinger.
Brevet - og dets forsøg på at skaffe en mildere straf - lod dog ikke til at overbevise dommeren.
- Jeg har læst hele indholdet af det, men kan ikke se det, siger dommer Claire Quin med henvisning til nevøens moralske skrupler.
Nevøen har erklæret sig skyldig i vedvarende seksuelt misbrug af et barn under 16 år, og selve straffen forventes afgjort senere i dag, hvor det sidste kapitel i sagen skal skrives i den australske retssal.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: