Moderen til en lille pige advarer andre forældre, efter hendes datter fik alvorlige brandskader på sine fødder, da hun legede på en legeplads med elementer af metal i høj solskin.
Lille Maddy fik ifølge Mirror gruopvækkende vabler, da hun forsøgte at kravle på dem.
Maddys mor, amerikanske Joleen Kellams, har lagt billeder af datterens skader på Facebook, for at advare mod de skjulte farer ved sommerens høje temperaturer.
- Kære jer, som har børn, eller vil omgåes børn, denne sommer. Snart bliver det varmt. Rigtig varmt. Jeg beder jer; vær søde at lade være med at smide jeres børn op på legetøj med metalelementer på legepladsen, i vandlande, i baghaven eller hvor som helst. De bliver varmere, end vi aner og kan virkelig brænde deres sarte hud. Plastik kan også blive virkelig varmt, skriver Joleen Kellam på Facebook.
- Vær søde at tjekke de legeting, jeres barn skal lege på og husk, hvis det er varmt for dig, er det varmere for dem. Jeg ønsker ikke at se andre små børn blive brændt som hende. Du ønsker ikke, at dit barn skal opleve det her, afslutter hun.
Se billederne af lille Maddy lige herunder.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: