Det er faren for et skred i karaktergivningen, der får uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) til at reagere på det stigende antal 12-taller på universiteterne.
Ifølge tal fra Berlingske blev der givet karakteren 12 til 16 procent af de beståede eksamener sidste år. Meningen med syvtrinsskalaen var ellers, at kun hver tiende skulle få topkarakter.
- Det er jo ikke meningen, at der på den måde skal gå inflation i anvendelsen af karakterskalaen, så udvander man selvfølgelig skalaen, siger Ulla Tørnæs som reaktion på tallene.
- Det kan selvfølgelig skyldes, at de studerende nogle steder er blevet dygtigere, og det er positivt, men det kan også være udtryk for, at censorerne giver for høje karakterer, eller at det faglige niveau er sat for lavt, siger ministeren.
Selv i tilfælde af dygtigere studerende er det ikke meningen, at skalaen skal skride over tid, erkender ministeren.
Også i Dansk Industri (DI), der repræsenterer dansk erhvervsliv, er man bekymret over tendensen, som kan give svagere studerende uden nok faglig udfordring.
- Hvis de studerende kan få et 12-tal for en middelmådig præstation, er der intet incitament til, at de studerende yder en større indsats. Det giver os middelmådige kandidater, skriver underdirektør i DI Charlotte Rønhof i en kommentar.
Ifølge professor Katherine Richardson, der stod i spidsen for Karakterkommissionen, der anbefalede syvtrinsskalaen, burde der ikke være store udsving i karaktererne over tid.
- Det burde holde sig på nogenlunde samme niveau år efter år, så vi sender de samme signaler om vores studerende, siger Katherine Richardson med det forbehold, at en større andel af vejledte opgaver - som typisk får højere karakterer - kan skævvride tallene.
Ulla Tørnæs vil nu undersøge sagen for at - hvis Berlingskes tal kan bekræftes - finde årsagerne til de stigende karakterer og de indbyrdes forskelle mellem universiteterne.
/ritzau/
