Mindst otte mennesker er dræbt og 20 såret, efter oprørsgrupper har affyret raketter mod flere kvarterer i den syriske hovedstad, Damaskus.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Et øjenvidne oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at der er mindst seks dræbte på en restaurant i Bab Touma, som er et kvarter i Damaskus' gamle bydel.
Det er relativt sjældent, at oprørsstyrkerne sender raketter mod regeringskontrollerede dele af Damaskus.
Oprørsgrupper kontrollerer nogle områder uden for den syriske hovedstad.
/ritzau/