Det har tidligere været fremme, at flere danskere sendt i kommunalt ressourceforløb er døde i stedet for at komme i job.
Nu viser nye afsløringer, at mindst 65 borgere er døde, mens deres kommune – gennem ressourceforløb – har forsøgt at afklare, om de var i stand til at varetage et job. Det skriver Nordjyske, efter avisen har fået aktindsigt i tal fra 95 af landets 98 kommuner.
Ifølge socialforsker, Iben Nørup fra Aalborg Universitet, så rokker tallet ved noget ganske fundamentalt i vores velfærdssamfund.
- De er antageligt døde af deres sygdom, for der dør ikke så mange i trafikken eller på anden vis pludseligt. Og når vi som samfund ifølge grundloven har en forpligtelse til at forsørge dem, der ikke kan forsørge sig selv, kan man diskutere rimeligheden i, at kommuner sender borgere, der er så helbredsmæssigt svage, ud i arbejdsmarkedsrettede forløb, siger Iben Nørup til Nordjyske.
Tidligere har flere medier skrevet om, hvordan risikoen for at dø i de såkaldte ressourceforløb er højere, end chancen for at få et job. De tidligere tal – også indhentet af Nordjyske - stammer fra perioden mellem januar 2013 og oktober 2015 og viser, at 35 danskere er døde i denne periode, mens kun 31 er kommet i job.
Læs også: Flere døde end i job efter ressourceforløb
De nye tal afslører imidlertid, at dødstallet er endnu højere.
Hos Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed – mener formanden, Knud Kristensen, at antallet af dødsfald skal ses om udtryk for, at man sender nogen ud i ressourceforløb, som er så dårlige, at de falder fra undervejs.
- Nu tror jeg jo ikke, at folk dør af at være på ressourceforløb, men under alle omstændigheder synes jeg, at det siger noget om, at kommunerne byder folk nogle ting, som man nok ikke burde have budt dem, siger Knud Kristensen til Nordjyske.
Ud over mindst 65 døde viser tallene bag førtidspensionsreformen ligeledes, at over 200 borgere har forladt et ressourceforløb uden at få et job og dermed står uden nogen indtægt.
- Det er en bekymrende stor andel, mener Iben Nørup.
Fakta om ressourceforløb:
Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet.
Hvad er målet med ressourceforløb?
Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Hvem skal have ressourceforløb?
Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Personer under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
