To millioner amerikanere er klar til Obamacare

admin

|

31/12/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske præsident, Barack Obamas, prestigeprojekt om en ny sundhedsreform træder i kraft onsdag. To millioner amerikanere har meldt sig ind i Obamacare, som ordningen kaldes i folkemunde.

Det har været muligt at købe sig ind i den offentlige sygeforsikring siden oktober, og de to millioner tilmeldte kan fra onsdag få sundhedsbehandling via forsikringen.

- Vi ønsker alle et godt og sundt nytår, og disse ord har en helt ny mening, når det gælder 2014, siger Kathleen Sebelius, der er minister for sundhed.

Programmet, som Obama har brugt en stor del af sin præsidenttid på at få vedtaget og gennemført, har haft betydelige problemer, herunder tekniske fejl ved den hjemmeside, hvor amerikanerne skulle tilmelde sig.

I USA har det hidtil været normalt, at man sundhedsforsikrer sig privat.

Formålet med Obamacare har været at få mange af de amerikanere, som ikke har en sundhedsforsikring, til at tilmelde sig den statslige ordning til en mere overkommelig ordning.

Der er indført en ordning om, at man skal tilmelde sig en sundhedsordning, medmindre man vil straffes over skatten.

USA har godt 310 millioner indbyggere, og af dem har anslået 47 millioner ingen sundhedsforsikring.

De fleste amerikanere, der har et job, har en sundhedsforsikringen via deres arbejdsgiver.

/ritzau/dpa