452 millioner kroner.
Så stort var folkekirkens overskud i det seneste regnskab for 2014. Året før var beløbet 401 millioner, skriver Kristeligt Dagblad.
Hvis folkekirken var en kommerciel virksomhed, ville overskuddet betyde store smil og skulderklap. Men det er medlemmernes skattebidrag, som hober sig op i kirkens kasser.
Som reglerne er i dag med udstrakt lokalt selvstyre i folkekirken, er det svært at ændre. Men den nuværende praksis er økonomisk uhensigtsmæssig, påpeger økonomiprofessor på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
- For det første har vi jo den grundholdning, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Der er desuden en tendens til, at man bliver mindre påholdende og mindre effektiv, hvis man har for mange penge stående på kontoen, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Groft sagt kan man sige, at tæppet i våbenhuset bliver udskiftet lidt for hurtigt. Endelig betyder det politiske ønske om, at det samlede skattetryk ikke må stige, at hvis kirken ikke er påholdende, så må andre være det, siger han videre.
Per Nikolaj Bukh peger på, at det isoleret set kan være økonomisk fornuftigt at spare op til større anlægsprojekter. Men også at folkekirken er nødt til som andre offentlige instanser at være mere påholdende for at bevare sin legitimitet i befolkningen.
- Vi ved, at der ikke nødvendigvis skal så meget til for, at folk melder sig ud af kirken. Og hvis stadig flere sidder med fornemmelsen af, at de penge, man betaler i kirkeskat, bare bidrager til en kapitalophobning i kirken, så har folkekirken et problem, siger han.
Også specialkonsulent i Kirkeministeriets økonomikontor Jacob Øllgaard-Nikolajsen kalder de mange ubrugte millioner i folkekirken for en "uhensigtsmæssig praksis".
- Det er noget, vi holder øje med, og vi kan opfordre folkekirken til at være påholdende. Men som lovgivningen er i dag, kan vi ikke direkte gribe ind og fastlægge kirkeskatten fra centralt hold, siger Jacob Øllgaard-Nikolajsen til avisen.
/ritzau/
