Mettes coronahåndtering hyldes: Danmark topper anerkendt liste

Mathias Madsen

131 uger siden

|

15/06/2022
Nyheder
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Regeringens "økonomiske politik under pandemien" nævnes som én af hovedårsagerne til, at Danmark for første gang nogensinde har indtaget førstepladsen på en internationalt anerkendt liste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den schweiziske handelshøjskole, Institute for Management Developments (IMD), har siden 1989 udgivet en årlig liste over verdens mest konkurrencedygtige økonomier, og for første gang nogensinde har Danmark indtaget førstepladsen. 

Det kan man læse på IMD's hjemmeside, hvor der desuden står, at det blandt andet skyldes "kvaliteten af den økonomiske politik under pandemien."

Listen rangerer 63 forskellige landes økonomier ud fra 333 forskellige ting; såsom BNP og produktivitet samt en lang række sociale, kulturelle og politiske dimensioner. 

I år var det "inflation," "geopolitiske konflikter" og "flaskehalse i forsyningskæden," som var de vigtigste målepunkter.

Sidste år landede Danmark på en flot tredjeplads bag Schweiz på førstepladsen og Sverige på andenpladsen, men i år har den danske coronahåndtering og vores "udbytte fra internationale investeringer" formået at hive vores lille land op på en flot førsteplads. 

Se mere i videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

Andenpladsen gik i år til Schweiz, som altså er faldet én plads, og tredjepladsen gik til Singapore, som er steget to pladser. 

Resten af top-10 består i år af Sverige, Hong Kong, Holland, Taiwan, Finland, Norge og USA. Nederst på listen ligger lande som Venezuela, Argentina, Mongoliet, Sydafrika og Brasilien. 

Kroatien oplevede i år den største stigning fra en 59. plads til en 46. plads, og New Zealand faldt længst ned ad listen, da landet rykkede fra en 20. plads til en 31. plads. 

Du kan læse meget mere om og se hele listen ved at trykke her.