Mette Frederiksen: Troede det ville gå over med tiden

Mathias Busekist

189 uger siden

|

09/05/2021
Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har delt et opslag på Facebook, hvor hun i dagens anledning skriver nogle søde ord om sin mor, som desværre er gået bort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dagen i dag bliver markeret flere stedet i landet. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har også markeret dagen, da dagen er meget særlig for hendes vedkommende - og i den forbindelse deler hun et særdeles rørende billede. 

Mette Frederiksen er endda selv mor - men det er ikke børnene, der gør dagen ekstra speciel.

Hun har delt et opslag på Facebook, hvor hun ligeså deler et billede af hende og sin afdøde mor, som naturligvis fortsat fylder meget i tankerne:

"Der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke savner hende. Troede måske, det ville blive mindre med tiden. Men det er det ikke blevet," skriver Mette Frederiksen på Facebook. 

Det meget søde billede, kombineret med de lige så rørende ord, sætter tanker i gang hos læserne. Man bliver ligeså ramt dybt, da Mette Frederiksen fortæller, at hun mistede sin mor til kræft, hvilket er noget, der står mange nært.

"Min mor. Snart 40 år siden på stranden. Sikkert Blokhus. Per og jeg har verdens bedste mor. Eller havde. For vi mistede hende for otte år siden til den forbandende kræft," skriver statsministeren, hvorefter hun tilføjer:

"Glædelig mors dag. Til alle mødre, der stadig er her. Og til alle dem, vi desværre har mistet." 

Mette Frederiksen vil slutteligt opfordre alle til at udvise lidt ekstra kærlighed, hvilket hun selv ville ønske, hun kunne. 

"Giv din mor et ekstra kram, kys eller kald i dag. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne gøre det," skriver hun slutteligt.