Mette Frederiksen reagerer på dødsfald: Tak for alle de mange gode timer

Nicolai Busekist

150 uger siden

|

31/01/2022
Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsministeren sender et tak for de 'mange gode timer', efter nyheden om Flemming Quist Møllers død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er måske ikke alle, der kender Flemming Quist Møller. Langt de fleste kender dog til Bennys Badekar og Cykelmyggen Egon, som han er manden bag.

Den danske musiker, tegner, filmarbejder og forfatter afgik i dag ved døden i en alder af 79 år. Det er blevet bekræftet af hans søn, Carl Quist Møller.

Hans søn har forklaret, at Flemming Quist Møller blev ramt af en blodprop i hjertet for en uge siden, og at han afgik ved døden ved middagstid mandag. Han havde sine nærmeste omkring sig, da han åndede ud.

Nu har statsminister Mette Frederiksen reageret på Flemming Quist Møller, som hun beskriver som 'en af de skønneste stemmer i børnelitteraturen her i Danmark'.

"Flemming Quist Møller er afgået ved døden tidligere i dag. Og vi har mistet en af de skønneste stemmer i børnelitteraturen her i Danmark," skriver Mette Frederiksen i et opslag på det sociale medie Facebook.

Derefter skriver hun, at de fleste danskere er bekendt med flere af hans værker, herunder Bennys Badekar og Cykelmyggen Egon.

"Bennys Badekar og Cykelmyggen Egon kender de fleste af os. Og Dansemyggen Dagmar kom til, og universet blev endnu mere farverigt. Tak for alle de mange gode timer," lyder det også fra statsministeren.

Til slut sender hun en tak for de mange gode timer, som hun har haft med historierne og værker fra Flemming Quist Møller.

"Tak for alle de mange gode timer.Flemmings værker har jeg selv læst igen og igen for mine egne børn. Må Flemming Quist Møller hvile i fred," runder hun sit opslag af.

Du kan læse hele Mette Frederiksens opslag, hvor hun reagerer på den folkekære forfatters død, herunder: