Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen siden hun tilbage i 2019 blev statsminister.
Her har hun stået ansigt til ansigt med en række store beslutninger.
Men det stopper ikke her.
Nu retter hun blikket mod en af de mest kontroversielle debatter i nyere tid: spørgsmålet om flygtninges ophold i Danmark og muligheden for at vende hjem.
Statsministeren lagde tirsdag aften ikke skjul på sin klare holdning efter en debat i Folketingssale.
Her faldt snakken på syriske flygtninges fremtid, og hun understregede, at hun forventer, at mange vil rejse hjem og deltage i genopbygningen af Syrien, når forholdene i landet tillader det.
Den danske statsminister satte sin egen hypotetiske situation i perspektiv:
"For mig er det naturligt, at man rejser tilbage til sit hjemland, når situationen byder det", fortalte statsministeren til den fremmødte presse efter debatten.
I 2015 kom mange til Danmark fra Syrien
I 2015 kom et stort antal syrere til Europa, herunder Danmark, hvor over 40.000 nu har fundet midlertidigt ophold.
Mette Frederiksen gjorde det klart, at det danske udgangspunkt er, at flygtningestatus er midlertidig. Når beskyttelsesbehovet ophører, skal man vende hjem:
"Hvis jeg var tvunget til at flygte fra Danmark, ville jeg have et brændende ønske om at komme tilbage. Det er mit land, mit sprog og her, min familie har boet i generationer. Jeg ville selv være båret af et kæmpe ønske om at komme hjem, og det tænker jeg også, at de har", lyder det videre fra hende.