Danmark står over for massive investeringer i forsvaret, og regningen kan vise sig at blive en af de største i nyere tid.
Krigen i Ukraine og stigende krav fra NATO er med til at flytte målstregen for, hvor meget medlemslandene skal bruge på deres forsvar.
Det skaber store økonomiske overvejelser for den danske regering.
Statsminister Mette Frederiksen satte tirsdag et nyt perspektiv på den fremtidige forsvarspolitik under sit besøg i Berlin, Paris og Bruxelles.
Hun antydede, at Danmark skal bruge langt mere end de nuværende 2 procent af BNP på forsvaret, som NATO tidligere har krævet.
"Vi er tættere på fem procent end to procent," udtalte hun, hvilket markerer et skifte mod væsentligt højere udgifter.
Hvis Danmark hæver sit forsvarsbudget til over 3,5 procent af BNP, vil det betyde ekstra omkostninger på mere end 30 milliarder kroner årligt.
Med et budget på over 105 milliarder kroner vil forsvaret blive den næststørste udgiftspost i staten, kun overgået af uddannelse og sundhed.
Skulle niveauet hæves til 5 procent, som tidligere foreslået af Donald Trump, kan udgiften nå op på svimlende 150 milliarder kroner.
Det skriver TV 2
Danskere kan komme til at arbejde mere
Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh vurderer, at de øgede forsvarsudgifter kan finansieres på flere måder, men peger på, at alle løsninger har konsekvenser.
Han hævder at man kan hæve skatten, forvalte de offentlige midler anderledes eller muligvis få danskeren til at arbejde mere.
Han tilføjer, at omprioriteringer i den offentlige sektor vil være vanskelige, da det kræver betydelige nedskæringer andre steder.
Selvom en decideret 'krigsskat' kan være en mulighed, peger Bukh på, at den kun bør være midlertidig.
"Når Forsvarets opbygning ikke længere er så vigtig, kan skatten udfases igen," siger han, men understreger, at det vil kræve politisk mod at tage beslutningen.
De præcise krav til NATO-landenes forsvarsudgifter forventes at blive fastlagt på topmødet i juni.
Indtil da står Danmark over for en økonomisk diskussion om, hvordan milliardregningen skal betales, og hvilke politiske kompromiser det kræver.
