Mercedes dominerer igen og starter forrest i Østrig

admin

9 år siden

|

20/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det bliver endnu engang med Mercedes i front, når der søndag køres Formel-løb på Red Bull Ring i Østrig.

I lørdagens kvalifikation sluttede Lewis Hamilton således i front foran sin holdkammerat Nico Rosberg, og dermed vandt Hamilton retten til at starte i pole position for syvende gang ud af otte i denne sæson.

Faktisk er det Hamiltons 45. pole position-start i karrieren, og placeringen i Østrig blev sikret, selv om Hamilton - og også Rosberg - begge kørte af banen på de afsluttende omgange lørdag.

Sebastian Vettel (Ferrari) starter efter de to Mercedes-biler.

Inden søndagens grand prix fører Hamilton den samlede VM-stilling med 151 point foran Nico Rosberg, som har 134 point, mens Sebastian Vettel ligger på tredjepladsen med 108 point.

/ritzau/