Vi mennesker er fødte efterabere. Uden at vi er klar over det, så imiterer vi faktisk hinandens kropssprog, når vi snakker sammen. Og hvis vi indgår i et samarbejde, så efterligner vi hinandens måder at gøre tingene på.
En ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of National Academy of Sciences peger på, at folk endda også imiterer hinandens spilleadfærd i konkurrencer, når spillerne kan se hinanden. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne havde designet et spil, hvor man skulle slå cirkler på en skærm før sin modstander. Forskerne kunne se, at deltagerne sænkede tempoet i spillet, når deres modspiller også gjorde det, på trods af at den lavere hastighed var en strategisk ulempe, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
Det kan være et medfødt instinkt eller en psykologisk mekanisme, mener Pelle Guldborg Hansen, adjunkt ved Roskilde Universitet. Han forsker selv i spilteori og spilleradfærd.
Læs også hos Videnskab.dk: Topspillere brænder oftere straffespark
»Det er ikke noget, vi lærer. Det er noget, der sker automatisk hos alle mennesker. Hvad der præcist sker, ved vi dog ikke. Men tidligere forskning har vist, at vi generelt er påvirket af hinandens tempo og adfærd,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Forskere har længe kendt til, at vi mennesker efterligner hinanden i sociale sammenhænge. Men det, den nye undersøgelse viser, er altså, at abe-efter-mekanismen også påvirker os i konkurrencesammenhæng, selvom det er usmart.
Læs også hos Videnskab.dk: Cykelryttere vinder 8 sekunder med styrketræning
»Der sker en masse ting med os i sociale sammenhænge, uden vi er bevidste om det,« siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:
»Der kan være et hav af mekanismer i hjernen bag denne adfærd. Det kan have med alt fra spejlneuroner til social orientering og noget med spillets rytme at gøre, så det påvirker vores tempooplevelse og lyst til at agere i takt med de andre,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Deltagernes tendens til at efterabe modstanderen gælder ikke nødvendigvis for mere trænede spillere, mener Pelle Guldborg Hansen.
»Deltagerne i undersøgelsen spiller i forholdsvis kort tid. De skulle have spillet 400 runder i stedet for 30. Så kunne man bedre se, om det var noget generelt, eller om det ændrede sig, når de blev mere øvede,« siger Pelle Guldborg Hansen.
