Melder ud: Skolerne åbner igen onsdag

Mathias Busekist

155 uger siden

|

02/01/2022
Hverdagen i skolerne bliver ikke normal, men der er taget nok forbehold, siger minister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller til Jyllands-Posten, at man ikke skal være bange for at sende sine børn tilbage i skole den 5. januar. 

Hun har ligeledes bekræftet over for Ritzau, at børnene kan vende tilbage.

"Det er trygt, at børnene vender tilbage i fysisk skole fra 5. januar. Det er det, sundhedsmyndighederne vurderer, og de følger situationen ganske tæt både i forhold til smitteudbredelse og vaccineniveau," siger hun til Ritzau.

Hun henviser til, at der er en stor del af danskerne, som har taget imod vaccinn, herunder dem, der abejder på skolerne, hvilket skulle være den store forskel i forhold til sidste års situation. 

Vaccinetilslutningen blandt børnene er dog lavere.

De blev derfor sendt hjem den 15. december, da smitten havde forøget og for, at flere kunne blive vaccineret. 

Børnene har taget imod vaccineforløbet ind, da man søndag kan bekræfte, at 41,9 procent er gået i gang med et vaccinationsforløb.

Man mener derfor, at man ser en tilstrækkelig vaccinetilslutning til at åbne, ligesom der bliver indført eller opfordret til tiltag i skolerne. 

Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer blandt andet til, at elever fra 1. klasse samt medarbejdere skal lade sig screeningsteste to gange ugentligt.

Elever bør desuden deles op i deres klasser.

Hun opfordrer også til, at sociale arrangementer begrænses.