Maroon 5 anklages for at opfordre til sexoverfald mod kvinder

Jens Simonsen

10 år siden

|

03/10/2014

Dagens topnyheder

Musikvideoen til Maroon 5’s nye single er en blodig en af slagsen. Forsangeren Adam Levine spiller en slagter, der stalker sin ekskæreste. Hun er i øvrigt spillet af Adams egen kone, modellen Behati Prinsloo.

I musikvideoen bryder han ind i kvindens hus og ligger hos hende, mens hun sover. Derudover forfølger han hende overalt, fotograferer hende, og så er der også masser af blodig sex.

Det har fået protesterne til at vælte ind. De kritiske røster kommer især fra foreningen RAINN, der er en forening, der kæmper mod seksuelle forbrydelser. Det skriver The Independent.

- Ingen skal nogensinde forveksle stalking med romantik. Bagatelliseringen  af sådanne alvorlige forbrydelser hører ingen steder hjemme i underholdningsindustrien, skriver foreningen i en pressemeddelse.

Det er ikke kun selve videoen, der er blevet lagt for had nogle steder. Selve teksten er også blevet kritiseret i kontante vendinger. Et vers lyder bl.a. sådan her:

“Baby, I’m preying on you tonight / Hunt you down eat you alive / Maybe you think that you can hide / I can smell your scent from miles / Just like animals”

Oversat til dansk lyder det noget i retning:

“Skat, jeg jagter dig i aften / Jagter dig, spiser dig levende / Måske tror du, du kan gemme dig / Jeg kan lugte dig på lang afstand / Ligesom dyr”

Hvad synes du selv? Er videoen og teksten for voldsom?