Mark O. Madsen ryger ud i kvartfinalen i Baku

admin

9 år siden

|

14/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den er ikke mere dansk deltagelse i brydekonkurrencerne ved European Games i Baku, efter at Mark O. Madsen søndag formiddag som den sidste måtte tage afsked med det europæiske OL.

Madsen tabte i kvartfinalen med 1-3 til Dmytro Pyshkov fra Ukraine, og dermed må han ligesom Tobias Fonnesbek og Frederik Bjerrehuus rejse hjem fra Aserbajdsjan uden medalje.

Dagen var ellers begyndt perfekt for Mark O. Madsen, der åbnede i suveræn stil med to klare sejre.

Første besejrede han armenieren Karapet Chalyan med 4-0 i kvalifikationen. Efter en kort pause slog han derefter Damian Dietsche fra Schweiz med samme cifre, inden Pyshkov altså blev en tand for stærk for den 30-årige falstring.

For Frederik Bjerrehuus i 66 kiloklassen var det slut allerede i kvalifikationen, hvor han søndag morgen tabte med 0-4 til Artem Surkov fra Rusland.

På forhånd var der dog heller ikke de store forventninger til de danske deltagere i brydekonkurrencerne.

Ifølge Danmarks Brydeforbund skulle deltagelsen i Baku primært bruges som forberedelse til VM i Las Vegas i september, som er første mulighed for OL-kvalifikation.

/ritzau/