Mange betaler for busbilletten med kontanter: Det kan snart være fortid

Mathias Busekist

112 uger siden

|

29/10/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det koster 24 kroner for den billigste billet i bussen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange betaler for deres busbillet med kontanter. 

Især mange ældre ynder at betale med kontanter, men det kan snart høre til fortiden. 

Ifølge TV 2 Østjylland kan møntbetaling i busser nemlig blive afskaffet. 

I Aarhus Kommune har Teknik og Miljø således åbnet muligheden for at fjerne billetautomaterne i busserne i Aarhus.

Skulle det ske, vil det kun være muligt at betale med rejsekort eller en app.

"Brugen af billetautomaterne er faldet drastisk. Det koster mere at have dem, end det man får ind," siger Michael Johansson, økonomichef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Teknik og Miljø mener, at fjernelsen af møntbetaling vil kunne medføre en årlig besparelse på 6,3 millioner kroner frem mod 2026.

Men det potentielle tiltag vækker ikke glæde hos Ældre Sagens afdeling i Aarhus - tværtimod.

Torben Dreier, formand for Ældre Sagen i Aarhus, er bange for at ældre, hjemløse og narkomaner ikke vil kunne klare sig i et samfund, der bliver kontantløst.